Art & Literature Creation – Mists of Dawn

9. november 2016    

ART & LITERATURE aften på Tranen – digtoplæsning, filmvisning og japansk the servering.

Mandag den 28. november kl. 19 – 20. Fri entré men tilmelding nødvendig her

LB_002.tif

Cyprien Gaillard Cities of Gold and Mirrors (Film Stills), 2009 16 mm film, colour, with sound / 8 minutes, 52 seconds Copyright Cyprien Gaillard Courtesy Sprüth Magers and Laura Bartlett Gallery, London

Kom til intim ART & LITERATURE aften på Tranen, hvor der sættes fokus på ny kunst og litteratur, der balancerer på den hårfine grænse mellem skabelse og udslettelse. Aftenen igennem kan man blive inspireret til ny læsning, når litterat Christine Fur Fischer præsenterer flere yngre forfattere, der arbejder i tråd med sæsonens tema Creation – Mists of Dawn aug. 2016 til januar 2017.

Digtoplæsning Glenn Christian

På denne aften kan du også møde digteren Glenn Christian der læser op af sine værker, der er blevet beskrevet som en ”spekulativ meditation på resterne af civilisationen”. Digteren udspænder naturens rå urkræfter som slimspor og stank – og hovedpersoner, der eksisterer på grænsen mellem liv og død.

Filmscreening Cyprien Gaillard

Samme aften kan man se den verdensberømte franske kunstner Cyprien Gaillard’s Cities of Gold and Mirrors, der besøger Cancun; en mexicansk by fyldt af nedbrudte Maya-templer og forladte turistresorts. Her har planter overtaget den øde, brutallistiske arkitektur og amerikanske collegestuderende drikker om kap i Tequila. Se med når der vises Cities of Gold and Mirrors der skildrer, hvordan forfaldet kan være på samme tid ødelæggende og skabende.

Oplev samme aften en præsentation af den danske kunstner Astrid Myntekærs anmelderroste udstilling Mana Stash, der tager udgangspunkt i algernes potentiale for både destruktion og skabelse af liv. Alger skabte det første liv på jorden og hyldes (især i asien) for sine energigivende kræfter. Men alger står samtidig for kvælning og død. Med algerne som afsæt sættes fokus på urkræfter, naturens livgivende og ødelæggende karakter – og en vis portion asiatisk spiritualitet.

 

 

  /