Cyprien Gaillard Cities of Gold and Mirrors

Tranefilm screening 28. november kl. 19 Cyprien Gaillard: Cities of Gold and Mirrors, 2009 

På unostalgisk vis dokumenterer den internationalt anerkendte franske kunstner Cyprien Gaillards destruktionen som en både ødelæggende og skabende kraft og viser med videoscener, hvordan det ene menneskeskabte sted efter det andet forfalder og udviskes af kultursammenstød. I filmen Cities of Gold and Mirrors fra 2009 tager Gaillard os med til Cancun i Mexico. Byen blev anlagt af regeringen som turistresort i 1970erne, hvorefter dens brutalistiske feriearkitektur på rekordtid rullede sig ud over stedets tropiske natur og ruiner fra en fjern Maya-tid. I dag står Cancun som et sted for bygningsværker i forfald og kulturer i opløsning. I kortere filmscener ser vi hujende amerikanske studerende i Tequila drikkekonkurrence og gigantiske opsætninger af roterende laserlys, der hænger i loftet over gud-ved-hvilket show. Vi ser delfiner omkranset af tilsyneladende tomme lejligheder, hvis hvide, modernistiske balkoner hæver sig over bassinet som tribuner. En nedrivningssprængning får et spejlblankt højhus til at synke sammen i en sky af tør jord og murbrokker, og et bandanaklædt bandemedlem opfører en rituel dans i El Rey-ruinerne. Den oldgamle Maya-by befinder sig i dag i hjertet af Cancuns hoteldistrikt.

Cyprien Gaillard

Cyprien Gaillard Cities of Gold and Mirrors (Film Stills), 2009 16 mm film, colour, with sound / 8 minutes, 52 seconds Copyright Cyprien Gaillard All Images: Courtesy Sprüth Magers and Laura Bartlett Gallery, London

Cyprien Gaillard
Cities of Gold and Mirrors (Film Stills), 2009
16 mm film, colour, with sound / 8 minutes, 52 seconds
Copyright Cyprien Gaillard
Courtesy Sprüth Magers and Laura Bartlett Gallery, London

 

Under rækken af videoklip looper soundtracket fra 80er tv-serien Mysterious Cities of Gold. En serie, der udspiller sig under den spanske inkvisition indtog af ”den nye verden” for femhundrede år siden. Lyden fungerer som en påmindelse om, at gentagelsen er essentiel. Gang på gang følger opfindelse og opløsning hinanden. I Cancun, byen hvor både fortid(er) og fremtiden er synlige, mærker vi tidens kollaps. Alt imens svømmer delfinerne videre i solnedgangen, og de tropiske planter breder sig vildvoksende ud over de forladte hoteller. Som om naturen er det eneste, vi kan regne med, midt i de grådige ressorts og kunstigt oppustede bygningsværker og skiftende kulturelle invasioner.

Fransk-fødte Cyprien Gaillard (f. 1980) er blandt andet kendt for sin interesse for moderne arkitekturs forfald, som hans værker ofte behandler som en slags land art med en minimal æstetik og et nærmest romantisk blik på natur, kulturclash og forfald.Selv siger Gaillard, at han med sine værker prøver at bekæmpe nostalgi – ofte ved at fremhæve ”anakronisme som et svar på nostalgien”. Ikke mindst Gaillards videoværker beskæftiger sig ofte med nedrivning af det 20. århundredes bygninger, hvilke han behandler som moderne ruiner. På kanten af de menneskeskabte bygningers forfald skildrer Gaillards, hvordan naturen overtager, og hvordan noget nyt opstår i destruktionens efterdønninger. Gaillard bor og arbejder I Berlin og New York. Han arbejder med alt fra radering og maleri til fotografi, video, performance og interventioner i stor skala i det offentlige rum. Bag sig har han utallige større soloudstillinger, blandt andet på MoMA PS1 (2013), Centre Georges Pompidou i Paris (2011, 2012) og på Tate Modern i London (2009). Herhjemme kender vi ham blandt andet som modtager af ARKENs kunstpris 2016 – en pris, der i øvrigt også honorerede Astrid Myntekær, som dette efterår er aktuel med sin soloudstilling på Tranen.

 

  /