Mathias & Mathias Artie

Mathias & Mathias Artie 4. februar til 2. april 2017
Kunstnerduoen Mathias & Mathias åbner Art & Life sæsonen med udstillingen Artie, der kridter debatten mellem oplevelsesøkonomi og kunst op. Tranens placering på kanten af virkeligheden tippes, og cafemiljø, eventkultur og ’Publikum’ flyder ind over kunstrummet. En scenografi danner ramme om forbruger robotter i Tranen – imens kunsten, vist som små væsener, er splattet ud og flygterud af bygningen. Kunstnerne arbejder med en orkestrering af levende ting og organiske elementer, der optræder som bestanddele i deres værker. Resultatet er installationer, der både befinder sig i en ’virkelig verden’ og i en kunstverden, hvor man som beskuer forstyrres i forståelsen af hvad, der er hvad.

Udstillingen er del af Art & Life Social Aesthetics Obscured sæsonen der er dedikeret eksperimenter med udstillingsformatet, og kunstnere, der fra forskellige positioner på kunstscenen udforsker grænserne mellem kunst og liv.

Læs mere om udstillingen og se billeder.

Mathias Toubro (f. 1986) og Mathias Dyhr (f. 1991) mødte hinanden, da de startede på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2010. Mathias & Mathias har blandt andet udstillet på Ringsted Galleriet, Last Resort, Sculpture by the Sea, Skulptur Odense og Udstillingsstedet Q. Udstillingen på Tranen er deres første institutionelle solo-udstilling efter deres afgang i sommeren 2016.

Billede: Artie, skitse. Courtesy Mathias & Mathias.

Tak til:

Blix Fond  / Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond / Grosserer L. F. Foghts Fond

En særlig tak til Cafe Nema og eller med a

imagessvk_logo_cmyk_posKunstfonden_LOGO_small_JPG

  /