“En historiker med særlig indsigt i landbrugets historie, dr.phil. Thorkild Kjærgaard, ser udviklingen sådan: »Jeg har de mest dystopiske forestillinger om landbruget i dag. Om 30 år er der måske slet ikke noget landbrug tilbage, kun et økologisk nedbrudt wasteland. Der har været en massiv kritik af landbruget, men det har ikke vundet nogen form for gehør. Nu er landbruget i bundløse vanskeligheder, og det har en meget lille social og politisk opbakning. Det har ikke stået så dårligt til i 200 år.”

Jørgen Steen Nielsen, Hvad skal vi med landbruget?, 2016

“«Finder Du nu ikke ogsaa, mit Barn, at saadan en Dag sandelig ret er værd at takke Herren for, saa vi lover Gud med vor Mund, naar vi ser Solen saadan rejse sig op i al sin Glans, naar Duggen ligger i Græsset, og Lærken flagrer op fra sine Smaa! Ikke sandt mit Barn, saadan en Dag er sandelig herlig for et kristent Menneske! Synes du ikke ogsaa det, lille Per?» ”

«Jow, naar en helsen kund' bli' fri for at kryb' i æ Turnips!» svarede Per. ”

Præsten, der ikke havde ventet dette prosaiske Svar, skyndte sig til den næste Hjorddreng. ”

«Saa kan du vel, min bitte Klør, sige mig et Par Vers af den vældige Salme: ”

«Den signede Dag med Fryd vi se.» — Knægten hakkede sig frem gjennem Texten uden tilsyneladende at forstaa noget af den. ”

Jeppe Aakjær, Vredens Børn, 1904

“Ingen Vind bevægede den rødmende Lyng; Luften var lummer og døsig. De fjerne Bakker, som begrændsede Synskredsen syntes at svømme, liig Skyer, omkring den uhyre Slette; og antoge mange vidunderlige Skikkelser af Huse, Taarne, Slotte, Mennesker og Dyr; men alle af dunkle uformede Omrids, ustadige vexlende som Drømmebilleder: snart forvandledes en Hytte til en Kirke, denne igjen til en Pyramide; hist hævede sig et Spiir, her sank et andet; et Menneske blev til en Hest, og denne igjen til en Elephant; her gyngede en Baad, og der et Skib med udspændte Sejl. - Længe forlystede sig mit Øje ved Beskuelsen af disse phantastiske Figurer - et Panorama, som kun Søemanden og Ørkens Indvaaner har Lejlighed at nyde - da jeg omsider træt og tørstig begyndte at lede om et rigtigt Huus blandt de mange falske; jeg ønskede ret inderligt at bortbytte alle mine prægtige Feeslotte for en eneste menneskelig Hytte.”

Steen Steensen Blicher, Hosekræmmeren, 1829

“Den smule køkkenhave, vi alligevel får anlagt, får ikke nok lys. Planterne vokser ikke, som de burde, selvom Kenneth stamper i jorden af utålmodighed. Så fælder han nordmannsgranen og for at løse problemet med den del af O2'en, som vi nu mangler, køber han en brugt motionscykel, der bliver tilsluttet elnettet. Så kan han selv producere mere el, som vi kan sælge til elværket. Kenneth kører på kølige dage og om aftenen, mens jeg klarer de andre.”

Charlotte Weitze, Den afskyelige, 2016

“Vi er snart værre end allergikerne, der hverken spiser ditten eller datten. For allergikere kan det være et spørgsmål om liv eller død, nu og her. Hvad Kenneth og jeg gør, lige nu, skal ses i et længere perspektiv. Men Kenneth siger, at vi skal ændre vor forhold til tid.
Mennesket har flere fejl, siger han og ser på Claude. - En af dem er, at de, i modsætning til dyr, har et forhold til tid og kan huske tilbage og tænke frem. Men gør de nu det? I praksis? Der er ikke langt fra middagsret til uddød art.”

Charlotte Weitze, Den afskyelige, 2016

“Jeg har levet i et livslangt eksil, i byen, væk fra gården og arbejdets rutiner i stalden og på marken, men nu er der ikke mere noget at være i eksil fra. Positionerne flyder, jeg ved ikke mere, hvad der er op eller ned.”

Hans Otto Jørgensen, Dead Man Walking, 2020

“At gøre almuen til et folk var en opgave, der ikke stod tilbage for den at gøre katolikker til protestanter efter reformationen i 1536. Skiftet fra almuebevidsthed til folkebevidsthed medførte mange konflikter og en todeling af samfundet på landet. I dag er det en udbredt forestilling , at den afgørende skillelinje gik mellem land og by, hvad der heller ikke er helt forkert. Men man kommer let til at overse, at også på landet gjorde der sig forskelle gældende, der ikke kan beskrives alene ved hjælp af økonomiske og sociale kategorier. Forestillingen om et nationalt folk, folkehøjskoler og frivillige foreninger kom 'udefra' og brød ind i traditionsbestemte fællesskaber. De nye 'folkelige' forestillinger gav mange et nyt livssyn, men gav også mange konflikter i både familier og landsbyer. Nogle holdt fast i det traditionsbestemte, lokalt forankrede fællesskab, hvor stand, status og bylav spillede en afgørende identitetsmæssig rolle, andre tilsluttede sig de nye folkelige bevægelser, der samlede folk på tværs af hidtidige strukturer.”

Ove Korsgaard, Grundtvig rundt - En guide, 2018