Saul Bass, Asta Lynge & Matilda Tjäder, Hayao Miyazaki

Over sommeren præsenterer Tranen eksperimenterende film i gråzonen mellem fantasy og science fiction. Nogle gange betragtes de to genrer som hinandens modsætninger. Science fiction er typisk rettet mod fremtiden og fantasy mod fortiden. Science fiction er funderet i et videnskabeligt verdensbillede, der traditionelt har udfordret overleverede fortællinger og folketro. Fantasy er baseret på overleverede fortællinger og folketro, der i dag bl.a. udfordrer et videnskabeligt verdensbillede.

Men de to genrer har også en masse til fælles. Ingen af dem søger at gengive, hvordan verden ser ud nu og her. Begge genrer udkaster visioner for andre verdener og virkeligheder. Begge genrer vinder frem og rendyrkes i det 20. århundrede i opposition til realismen, der har sat dagsorden siden det 19. århundrede. Og begge genrer er blevet beskyldt for at være uforpligtende underholdning og virkelighedsflugt. Men i dag, hvor verden udvikler sig med stadig højere hastighed, synes forestillingerne om, hvordan verden alternativt kunne se ud, stadig mere relevante.

Filmprogrammet på Tranen over sommeren bygger også bro mellem forårets og efterårets tematiske udstillinger og henholdsvis fantasy og science fiction. Udstillingen ECO-FAN i foråret præsenterede en økologisk strømning inden for fantasy i traditionen fra J.R.R. Tolkien. Efterårets udstilling Speculative Evolution vil præsentere kunstneriske spekulationer om livets udvikling på jorden i den videnskabelige tradition fra Charles Darwin.

Et gennemgående tema i de tre film, som Tranen nu viser, er menneskets plads i verden. I alle tre film forsøger menneskene at styre en natur, som viser sig at være uregerlig. Beherskelsen af naturen slår om i kamp med naturen. I alle filmene er der en ikke-menneskelig bevidsthed, ånd eller list på spil, som mennesket ikke er overlegen. Behandlingen af dette tema kommer imidlertid til udtryk på vidt forskellige i de tre film, der tæller en amerikansk spillefilm, en dansk-svensk kunstfilm og en japansk animationsfilm.

Asta Lynge, Matilda Tjäder
The Strait, 2020-2023
60 min
(på skærm i midten)

The Strait er en eksperimenterende kortfilmstrilogi, der blander mange genrer så som Nordic noir, parody film, fantasy, science fiction og dokumentar. Handlingen udspiller sig omkring den i gangværende anlæggelse af den nye ø Lynetteholmen, der skal huse 20.000 boliger og stormsikre Københavns havn. Projektet, der skal sikre hovedstaden mod konsekvenserne af ødelæggelsen af naturgrundlaget, kritiseres for at ødelægge naturgrundlaget yderligere. Byggeprojektet møder modstand fra videnskabsfolk, aktivister og sågar selve sundet.

To efterforskere forsøger at opklare en række mærkelige hændelser. Vandstanden i Øresund fluktuerer. Jord synker, så snart den anlægges. Kite surfere forsvinder. Skibe sejler baglæns. Arbejdere lider af hukommelsestab. En portal har tilsyneladende åbnet sig i sundet, der tillader folk at rejse i rum og tid. Trilogien starter med efterfroskernes samtale med en kritisk geolog, der bliver udspurgt, hvem han advarede mod anlæggelsen af øen. ”Alle, der ville lytte… og det var åbenbart ingen,” svarer han. Øen skal efter planen stå færdig i den virkelige verden i 2070.

Asta Lynge og Matilda Tjäder, der står for manuskript, instruktion og lyd, spiller også de to efterforskere. Andre bidragydere tæller en række kunstnerne i Øresundsregionen.

Hayao Miyazaki
Film fra 1984
117 min
(på skærm til højre)

Den japanske instruktør, animator og mangaforfatter Hayao Miyazakis anden animationsfilm slår tonen an for hans senere, mere kendte film.

Den postapokalyptiske film foregår 1000 år inde i fremtiden. Den industrielle civilisation er kollapset efter en biologisk krig, der har forurenet jorden. De sidste mennesker lever i små kongeriger i intern strid i udkanten af en giftig skov. Muterede kæmpeinsekter og svampesporer spreder sig. Menneskeheden er en truet dyreart. Men en ung prinsesse, der lever i et lille vinddrevet bysamfund, nyder skoven æstetisk og udforsker den videnskabeligt. Hun kommunikerer med mutanterne og samarbejder med den ny natur, som andre forgæves forsøger at holde på afstand. Hun er drevet af at finde ud af, hvordan man kan indrette sig i den nye verden.

Miyazakis fortælling er bl.a. inspireret af det japanske folkeventyr Kvinden, der elskede insekter, Homers epos Odysseen og Frank Herberts roman Klit, men bearbejder også de amerikanske atombomber over Hiroshima og Nagasaki og et omfattende kemikalieudslip i 1950’erne og 60’ernes Japan.

Saul Bass
Film fra 1974
84 min
(på skærm til venstre)

Den amerikanske filmskaber Saul Bass, der er mest kendt som grafiker, instruerede blot en spillefilm. Filmen starter med et visuelt overvældende, kosmisk fænomen, der truer med at ændre livet på jorden. Da konsekvenserne viser sig, er de først undseelige. To foruroligede videnskabsmænd, Hobbs og Lesko, observerer forskellige aggressive myrearter, der er begyndt at mutere, samarbejde, udvikle og sprede sig. Snart finder de ud af, at myrerne også observerer og styrer dem. Imens Hobbs vil angribe dem, forsøger Lesko at kommunikere med dem. Imens Hobbs vil gå efter dronningen, er Lesko optaget af kollektivet. Idet myrerne koordinerer deres angreb, viser menneskene sig ude af stand til at koordinere deres modsvar.

Saul Bass’ oprindelige vision for filmen blev i produktions- og klippefasen redigeret og strømlinet af filmselskabet. Filmen blev ingen kommerciel succes. Til gengæld er den blevet stående som et visuelt enestående værk præget af det 20. århundredes kunsts drøm om et universelt sprog, som man møder det i geometrisk abstraktion og minimalisme.

Saul Bass forbliver mest kendt for sine grafisk skarpe logoer, filmplakater og ikke mindst titelsekvenser, som han med instruktør Martin Scorseses ord ”forvandlede til en kunstform.” Saul Bass samarbejdede tæt med Alfred Hitchcock og lavede storyboard til hans berømte brusebadsscene i filmen Psycho.