Masar Sohail & Halfdan Pisket
The Mullah
27.10.2022–19.03.2023
VERNISSAGE:
26.10.2022,18:00–20:30
Udstillingen The Mullah er en fortælling i en nær fremtid om en skriftklog gadedrengs udvikling. Man følger ham fra barnsben som kastebold mellem rettroende, bander og djævelske kræfter. Senere bliver han en besat mullah og leder af en lille hær, der bliver slået ned af en militær overmagt. The Mullah handler om spændinger mellem øst og vest. Men udstillingen handler også østens drømme om vesten og vestens drømme om østen.
The Mullah udspiller sig i et landskab plaget af krig og konflikter. Men handlingen er også en kærlighedshistorie ligesom Romeo og Julie, hvor deres familiers indbyrdes kamp forhindrer de to elskendes forening. På udstillingen præsenteres man for to forskellige kulturer, der bekæmper hinanden, alt imens deres krigere drages af hinanden.
Udstillingen er første del af et fortløbende samarbejde mellem de to danske billedkunstnere Masar Sohail og Halfdan Pisket med henholdsvis irakiske og tyrkiske aner. Hidtil har Sohail primært arbejdet som filmskaber og maler, imens Pisket er kendt som serieskaber og VJ. The Mullah etablerer et univers i krydsfeltet mellem deres respektive praksisser.
Udgangspunkt er et manuskript af Sohail, som Pisket har videreudviklet i en blanding af tegneserie og storyboard, der leverer en rammefortælling. Sammen har de lavet fire kortfilm, der fokuserer på særlige hændelser, imens maleri sætter scenen.
Tegneserien The Mullah er ikke en lineært fremadskridende fortælling. Den begynder med slutningen. I første kapitel møder man en ensom, slagen, enøjet Mullah, der vandrer som sidste mand på jorden gennem et hærget og postapokalyptisk landskab. I en grotte, hvor han søger ly, finder han en firkløver mellem nogle hellige skrifters sider. Snarere end at ønske for sin fremtid får kløveren ham til at mindes sin fortid. Historien springer til en fattig men håbefuld skriftklog gadedreng, der netop har fundet en firkløver. Drengen bevæger sig fuld af forhåbning mod en fattig mellemøstlig by, hvor han ender med at tjene på at læse op for rettroende af de hellige skrifter. Angrebet af en gadebande bliver han jaget lige i armene på djævelen, som tager hans ene øje og erstatter det andet med et alseende, der giver ham adgang til alverdens overvågningskameraer. Gennemstrømmet af et massivt vestligt overvågningsapparat ser han i smertefulde syner fra en drones perspektiv sin egen pick-up truck blive bombet. Herefter spoles handlingen baglæns over Atlanten. Man ser, hvordan dronen produceres af organiske maskiner. Og man ser den hær af mekanikere, der styrer maskinerne.
I andet kapitel følger man en utilpasset borger i en vestlig storby skildret som en højteknologisk myretue eller superorganisme. Man dumper ned midt i et mareridt, hvor et væsen, kapitlets hovedperson, langsomt og smertefuldt begynder at antage menneskelig form. Et ur vækker personen og udstyrer den med øjne. Senere på dagen konstaterer en optiker, at øjnene er velfungerende: ”De savner bare indtryk”. Borgeren søger derfor job som droneoperatør, og bestiller to ugers uafbrudt ”søvn oplevelse”, indtil svaret på ansøgningen foreligger. I søvnen følger man en drone med et kæmpe øje på spidsen, der jager og til sidst bombarderer Mullahens pick-up truck.
Tegneserien og filmene trækker på velkendte forestillinger om østen og vesten. Forholdet karikeres som en kamp mellem en spirituel leder og en cyborg, mellem en pick-up truck og en drone. Det er højteknologisk fremskridt og videnskab på den ene side og oprindelig mystik og ånd på den anden. Men spændingerne mellem øst og vest præsenterer Sohail og Pisket også som spændinger i østen og i vesten. Fokus i de to kunstneres fortællinger er Mullahens og droneoperatørens kamp og sociale opstigning i deres eget samfund. Den ydre fjende, der giver Mullahen og droneoperatøren mulighed for at træde i karakter, kommer aldrig i klart fokus. Deres forestillinger om den Anden forvrænges af skærme, interfaces, fantasier, hallucinationer og forskellige dagsordner i en sådan grad, at virkelighed begynder at vige for drøm – eller sågar simulation.
The Mullah, det første resultat af Sohail og Piskets nye samarbejde, udfolder ikke bare en fortælling om østen og vesten. Kunstnerne leger også med, hvad en fortælling er, hvem der fortæller den, og hvordan den konstrueres. Det kommer dels til udtryk i deres arbejde på tværs af medier som tegneserie, maleri og film, der blander animation, 16 mm film, termisk kamera samt analog og digital; dels til udtryk i historier og forestillinger, der bl.a. låner fra mesopotamisk religion, sufisme, orientalistisk romantik, nordisk mytologi, science fiction og diverse kulturer og subkulturer.
Hvad kunstnerne er optaget af er ikke bare, hvad deres to protagonister erfarer og ser, men også hvordan de ser og gennem hvilke filtre. Derfor viser udstillingen ikke kun ét værk, der samler alle tråde i en fortælling. Den viser flere værker, der både præsenterer forskellige handlingsforløb og dvæler ved visse scener og billeder.
Toke Lykkeberg
Leder af Tranen
Masar Sohail (f. 1982) og Halfdan Pisket (f. 1985) er begge uddannede på Det Kongelige Danske Kunstakademi og bor og arbejder i København. Masar Sohail har vundet Dorothea von Stetten Art Award for filmen The Republic of T.M. Halfdan Pisket har med Dansker-trilogien vundet den prestigiøse pris Prix de la série ved den store franske tegneseriefestival i Angoulême.
Musik til film leveres af HVAD (Hari Shankar Kishore) og blokfløjtespilleren Michala Petri.
Tegneserien er udgivet af Forlaget Fahrenheit.
The Mullah er er en del af Tranens program med ekstemporær kunst. Fokus er på den del af samtidskunsten, som ikke er fokuseret på samtiden. Når alt fra økosystemer til teknologi udvikler sig med stadig højere hastighed, bliver samtiden flygtig og uhåndgribelig. Den skrumper. Til gengæld vokser vor viden om fortiden konstant. Spekulationer om fremtiden tager til. Spørgsmålet om, hvor vi befinder os idag, bliver til et spørgsmål om, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Som del af denne bevægelse er megen samtidskunst ikke længere kontemporær, hvilket bogstaveligt talt vil sige ’med tiden.’ I stedet er den ’ekstemporær’, altså ’ude af tiden’ eller samtiden.
Udstillingen er generøst støttet af Statens Kunstfond.
Set in a not-too-distant future, The Mullah is a story about the development of an erudite street boy. We follow him from his childhood, where he is at the mercy of orthodox clerics, gangs and devilish forces. He goes on to become an obsessed mullah, leading a small army that is defeated by a superior military force. The Mullah deals with tensions between East and West. But the exhibition is also about the East’s dreams of the West, and the West’s dreams of the East.
The Mullah is set in a landscape plagued by war and conflict. But the plot is also reminiscent of a Romeo and Juliet type of love story, in which the conflict between their families prevents the union of the two lovers. The exhibition features two different cultures at war, while their warriors are attracted to each other.
The exhibition marks the start of an on-going collaboration between the two Danish artists Masar Sohail – of Iraqi descent – and Halfdan Pisket – of Turkish descent. Until now, Sohail has mainly worked as a filmmaker and painter, while Pisket is known as a graphic novelist and VJ. The Mullah establishes a universe that hovers between their respective practices.
Their starting point is a script by Sohail, which Pisket further developed into a mixture of graphic novel and storyboard as a frame story. Together they have made four short films that focus on special incidents, while painting sets the scene.
As a graphic novel, The Mullah has no linear, progressive narrative. It begins at the end. In the first chapter we encounter a lonely, defeated, one-eyed Mullah, the last man on Earth, wandering through a ravaged, post-apocalyptic landscape. He takes shelter in a cave, where he finds a four-leaf clover between the pages of some sacred scriptures. Instead of making a wish for his future, the clover transports him back to his past. The story jumps to a poor, yet hopeful and erudite street boy, who has just found a four-leaf clover. Full of expectations, the boy heads for a poor Middle Eastern city, where he ends up making a living by reading the holy scriptures to orthodox listeners. Attacked by a street gang, he rushes into the arms of the devil, who removes one of his eyes and replaces the other with an all-seeing one, which provides him with access to all kinds of surveillance cameras. Pervaded by a massive western surveillance device, in painful visions and from the perspective of a drone, he sees his own pick-up truck being bombed. The plot then rewinds across the Atlantic. We see how the drone is produced by organic machines. And we see the army of mechanics who control the machines.
In the second chapter, we follow a maladjusted citizen of a Western metropolis, depicted as a high-tech anthill or superorganism. We are dumped into the middle of a nightmare where a being, the protagonist of the chapter, slowly and painfully begins to assume human form. A clock wakes the person up and fits them with eyes. Later that day, an optician states that the eyes are working well: “They simply lack impressions.” So, the citizen applies for a job as a drone operator and books a two-week, uninterrupted ‘sleep experience’ until the reply arrives. While asleep, we follow a drone with a giant eye on its tip, pursuing and finally bombing the Mullah’s pick-up truck.
The graphic novel and the films allude to familiar notions of East and West. The relationship is caricatured as a battle between a spiritual leader and a cyborg or between a pick-up truck and a drone. There is high-tech progress and science on the one hand, and primordial mystery and spirituality on the other. But Sohail and Pisket also present the tensions between East and West as tensions in the East and the West. The focus of the two artists’ stories is the struggle and social ascendancy of the Mullah and the drone operator, each in their own society. The external enemy, which enables the Mullah and the drone operator to rise to the occasion, never comes into focus. Their notions of the Other are so distorted by screens, interfaces, fantasies, hallucinations and different agendas that reality begins to yield to dream – or even simulation.
The Mullah, the initial result of this new collaboration between Sohail and Pisket, is not just a story about East and West. The artists also play with notions of what a story is, who tells it and how it is constructed. This is partly expressed in their use of different media, including a graphic novel, painting and film, which mixes animation, 16-mm film, thermal camera, analogue and digital, and partly expressed in stories and conceptions borrowed from Mesopotamian religion, Sufism, Orientalist Romanticism, Nordic mythology, science fiction and various cultures and subcultures.
What fascinates the artists is not merely what their two protagonists experience and see, but also how and through which filters they actually see. That is why the exhibition presents not just a single work, which gathers all the threads into one story. It shows several works that both present different plots and dwell on certain scenes and images.
Toke Lykkeberg
Director of Tranen
Masar Sohail (b. 1982) and Halfdan Pisket (b. 1985) are both graduates of the Royal Danish Academy of Fine Arts, living and working in Copenhagen. Masar Sohail has won the Dorothea von Stetten Art Award for his film The Republic of T.M. Halfdan Pisket’s Dane Trilogy has won the prestigious Prix de la série at the major Festival de la Bande Déssinnée d'Angoulême in France.
Film scores are made by HVAD (Hari Shankar Kishore) and recorder player Michala Petri.
The graphic novel is published by Forlaget Fahrenheit.
The Mullah is part of Tranen’s programme of extemporary art. The focus is on contemporary art that is not primarily focused on our contemporary condition. When everything from climate to technology evolves at ever greater pace, the present becomes ephemeral and intangible. The present starts to shrink. Meanwhile, our knowledge of the past increases. Speculations about the future abound. As part of this development, a lot of art is no longer contemporary — which literally means ‘with time.’ Instead, art is rather ‘extemporary, i.e. ‘out of time’.
The exhibition is supported by the Danish Arts Council.