Ditte Gantriis
Open Mic Kærlighedsdigte 2018
08.06.2018–15.07.2018
Med udstillingen Open Mic Kærlighedsdigte 2018 forvandler kunstneren Ditte Gantriis Tranen til en scene. En mikrofon med tilhørende højttaler er placeret midt i rummet. Det er en invitation. Publikum bydes velkommen til at læse højt af kærlighedsdigte, som de selv har skrevet eller fundet. Invitationen er også en udfordring. Kærlighedsdigte er også stedet, hvor følelser blottes. Såvel kærlighed som digtning er noget, som de fleste på et tidspunkt har givet sig hen til – og de færreste fuldstændig kan styre. Et kærlighedsdigt påkalder traditionelt højstemte følelser, der både kan virke overvældende smukke og tåkrummende pinlige. Det samme gælder Ditte Gantriis’ udstilling.
Som altid i Gantriis’ arbejde er udgangspunktet vor visuelle kulturs koder. Et gennemgående motiv på hendes nye udstilling er det velkendte hjerteformede tegn, der skal forestille et menneskehjerte – et organ, som tegnet repræsenterer uden at ligne. Det hjerteformede symbol er i århundreder blevet brugt som symbol på kærlighed. Idag er det også et af de mest anvendte emotikoner i digital kommunikation. Jo flittigere det bruges, desto mere kærlighed spredes. Samtidig kan det modsatte også gøre sig gældende. Jo flittigere symbolet bruges, desto mere udvandes dets betydning. Ligesom så meget andet kan et tegns virale succes også være dets fiasko. Hjertet er derfor også et tegn, der til stadighed finjusteres. I dag udbydes fjerteformede emotikoner i stadig flere nuancer og varianter. På Gantriis’ udstilling fortsætter denne løbende forhandling om, hvordan et hjerte skal se ud og hvad det skal udtrykke. De serielt håndmalede hjerter synes både ekspressive og maskinelle, inderlige og overfladiske, naive og ironiske og så videre. På den ene side synes de at være ladet med alverdens – endda hinanden modstridende – betydninger. På den anden side – og måske netop derfor – kan de synes blot og bart meningsløse.
En tanke, der til stadighed rumsterer i Gantriis’ arbejde, er opfattelsen af vor visuelle verden som en karikatur. Også i udstillingen Open Mic Kærlighedsdigte 2018 iscenesættes et hjørne af verden, hvis træk både overdrives og forsimples af dominerende tendenser og begærer. Vi møder her i kunsten en kultur præget af forførende og samtidig kedeligt genkendelige klichéer, hvor ting bliver til tegn, hvor produkter bliver brands, hvor følelser bliver til overflader, hvor kunst bliver livsstil og hvor maleri bliver maleri af maleri. I Gantriis arbejde kommer en verden til syne, der kan synes tåkrummende banal, men hvis dybder hun ikke desto mindre fortsat forfølger og forsøger at lodde, dykke ned i og bebo – ikke uden ironi, men til gengæld uden distance.
Med sin nye udstilling på Tranen tilbyder Gantriis publikum scenen. Hvis vi indtager scenen, så kan den blive vores. Hvis vi ikke indtager den, så kan den stivne i en grimasse, i et billede af Gantriis.
Toke Lykkeberg
Leder af Tranen
Artist Ditte Gantriis’ exhibition is titled Open Mic Kærlighedsdigte 2018 which translates as Open Mic Love Poems 2018. The show transforms the exhibition space Tranen into a scene. A microphone accompanied by a loudspeaker is placed in the middle of the space. It is an invitation. The scene welcomes guests to read aloud love poems of their own choice or making. The invitation is also a challenge. The love poem is a genre where feelings are exposed. Love as well as poetry is something, which most people have given into at some point – and only few entirely control. A love poem traditionally calls upon grandiose emotions, which might strike us as anything from dazzlingly beautiful to down-right cringeworthy. The same goes for Gantriis’ exhibition.
As always, the starting point for Gantriis’ work is the codes of our visual culture. A recurrent motif in her new show is the well-known heart-shaped sign, which is meant to depict a human heart – an organ, which the sign represents but does not resemble. For centuries, the heart-shaped symbol has been used as a symbol of love. Today it is also one of the emoticons most used in digital communication. The more it is used, the more love is spread. At the same time, the opposite might also be the case. The more the symbol is used, the more its meaning is watered down. Like so much else, the viral success of a sign might also be its failure. That is why the heart as sign is constantly being reworked and fine-tuned. Today, heart-shaped emoticons are being developed in ever more numerous nuances and versions. Gantriis’ exhibition extends this on-going negotiation about what a heart should look like and what it should express. The artist’s serially hand-painted hearts simultaneously look expressive and industrial, passionate and superficial, naive and ironic and so on. On the one hand side, they seem rife with various – even contradictory – meanings. On the other hand side – maybe as a consequence – they border on meaninglessness.
Gantriis’ work is permeated by a view of our visual culture as a caricature. The exhibition embraces a world whose characteristics are exaggerated and simplified by dominant tendencies and desires. In Gantriis’ art we’re confronted with a culture marked by seductive, yet tediously well-known, clichés where things become signs, where products become brands, where feelings become image, where art becomes lifestyle and a painting becomes a painting of a painting. In Gantriis’ work light is cast on a world, which seems superficial and trite, but whose depths she nevertheless continues to plumb, explore and inhabit – maybe not without irony, but probably without distance.
With her new exhibition at Tranen, Gantriis offers the public a stage. If we step up, it is ours. If we don’t, it might freeze in a grimace, in a picture by Gantriis.
Toke Lykkeberg
Director of Tranen