Anne Nora Fischer & Anna Moderato

Koreograferet improvisation en introduktion til Anne Nora Fischer & Anna Moderatos udstilling Zombiehånd ved Toke Lykkeberg, leder af Tranen

Tid og sted for performancerækken Zombiehånd af kunstnerne Anne Nora Fischer & Anna Moderato er fastsat. Præcis hvor og hvornår den starter og slutter er uklart. Over de sidste par år har den svensk-danske kunstnerduo udviklet en form for performance med syv dansere, der delvist går i et med omgivelserne. Hvem der spiller og ikke spiller en rolle, hvem der er performer og hvem der er publikum er uklart i Fischer og Moderatos Zombiehånd på Gentofte Hovedbiblioteks udstillingssted. Det er det også før og efter performancen. Et bibliotek er – ligesom andre sociale og offentlige rum – et sted, hvor identitet, køn, klasse, race, arbejde, fritid med mere performes. Det bliver kun mere tydeligt i de sociale mediers tidsalder.

Centralt i performance-udstillingen Zombiehånd hænger et 25 meter langt gennemskinneligt gardin i UV sensitive materialer. Det indrammer Tranens ellers udflydende rum. Ligesom i et hjem markerer det grænsen mellem udenfor og indenfor, offentligt og privat. Samtidig ophæver gardinet grænsen. Nogle gange kan man se igennem tæppet. Andre gange belyser performerne det med UV lamper, så billeder og tegn toner frem på de gennemskinnelige materialer. Gardinet er et billede på verden. Det er også endnu et billede i verden; en stor skærm, der gennemstrømmes af emojis, GIFs og en masse andre former for data.

Udstillingens titel Zombiehånd henviser til fingre, der fx er så tildækkede af døde hudceller, at skærme på telefoner eller automater ikke responderer på deres bevægelser. Når man har zombiehånd eller –fingre, er man en afviger. Man mister adgang til netværk og fællesskaber. Som alternativ kan man i løbet af performancerækken bevidne performere, der via deres telefoner tilgår digitale platforme som YouTube ved hjælp af sojapølser. Alt i denne verden synes imiteret. Ikke bare pølser af kød, men også danserne, der i ny og næ looper i korterevarende sekvenser ligesom GIFs.

Fischer og Moderato er optagede af, hvorledes menneskekroppen forlænges og fordobles af et voksende antal mulige proteser, emojis og masker. Konturerne af det enkelte individ sløres via dets kommunikation med og navigation gennem verden.

Et af de UV-sensitive billeder på gardinet er en velkendt emoji, en hævet hånd, der både kan signalere ’hej’ og ’stop’. I performanceudstillingen Zombiehånd er det svært at sige, hvem der er inkluderet og ekskluderet. Performerne, en gruppe på syv dansere, er netværkede individer. Nogle gange samles de i samhørighed om en sag, der for den udenforstående kan aflæses som alt fra en koncert til en demonstration. Andre gange går de hver til sit eller i dialog med gæsterne på Tranen og brugerne af biblioteket.

Fischer og Moderatos performance er et nærstudie i detaljer, der kan synes ubetydelige. Måske en danser sender en forbipasserende et lille smil, imens en anden danser bider negle. Dagligdagshandlinger udføres nogle gange af danserne efter koreografi baseret på improvisation, andre gange som improvisation over koreografi. Og atter andre gange bemærkes eller ignoreres sådanne handlinger, hvad enten de er Fischer og Moderatos værk eller ej.

Performance udviklet i samarbejde med:
Isolde Daun, Nanna Stigsdatter, Lydia Östberg Diakité, Emilie Gregersen, Karin Bergman, Olivia Riviere, Mattias Agerskov